[Maj 2024]
Det er med stor glæde at vi pr. 1. maj 2024 har ansat Kamilla Egelund som vicedirektør.
Nogle kender Kamilla fra en tidligere ansættelsesperiode.
Kamilla Egelund indtræder i den øverste ledelse og skal styrke ledelsesniveauet. Samtidig skal hun være sparringspartner for vores ledere. Hun vil deltage i møder med nye og større kunder, og vi indgå i ledelsen af vores afdelinger på Sjælland og på Island.
Nyansættelsen skal ses om en styrkelse af vores ledergruppe, og i arbejdet med at tiltrække nye medarbejdere og videreudvikle vores nuværende medarbejdere. Ligeledes vil det frigøre ressourcer fra Michael Nielsen, som derved kan bruge mere tid på videreudvikling af virksomhederne på Fyn, Sjælland og Island.
Samtidig med denne nyansættelse har Nils Knudsen valgt at søge nye udfordringer. Det betyder at Nils stopper hos os ved udgangen af Maj. Derefter vil han blive tilknyttet som konsulent ifm. økonomistyring på Island, samt andre ad-hoc opgaver.
[Juni 2023]
Vi står igen i år for servicering af Tryg Fondens karakteristiske røde og hvide livreddertårne som står rundt omkring på strande i det ganske land.
Vi udfører diverse reparationer, udbedringer og rengøring, så livreddertårnene står i tip top stand.
På dette billede er vi nået til solskinsøen Bornholm, hvor vi nyder synet af det smukke danske kongeskib i Rønne Havn.
[April 2023]
Mens mange holdt påskeferie, kæmpede en del af vores medarbejdere med en større rengøringsopgave hos en større produktionsvirksomhed. Produktionen var lukket ned i påsken, og det betød at der var plads til at vi kunne rykke ind og få lavet højderengøring på fabrikken.
En stor tak til alle der bidrog til løsningen af opgaven.
[Februar 2023]
På billedet ses direktør på Island Trostur og Ejer i Danmark Michael efter de har ingået aftale om at Trosturs virksomhed Odinverk og MT Island lægges sammen og i fremtiden går inder navnet MT Island.
[Januar 2023]
1. Februar 2023 er vi flyttet i nye og større lokaler. Samtidig er lederstaben udvidet så der ud over direktør og medejer Trostur, også er ansat Fridrik Sigurdsson som tømrerformand, Ágúst Steindórsson som ansvarlig for skimmel og fugt samt Helena Gísladóttir som kontorassistent og sagsbehandler. Vi er nu oppe på 18 medarbejdere som servicere boligforeninger, kommuner, private udlejere og private kunder.
[Juli 2022]
Det er ved at være den tid på året hvor mange er på vej på en velfortjent sommerferie. En tid hvor man kan geare helt ned og nyde sommeren, der forhåbentlig viser sig fra sin bedste side.
I kan trygt drage afsted på ferie, for vi står selvfølgelig klar hele sommeren hvis uheldet skulle være ude. Vores motto er som altid ”skader har ikke fast arbejdstid og det har vi heller ikke”.
Alle vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere ønskes en god sommer.
[Juli 2022]
Pr. 1. april 2022 startede vi op med Tryg som ny kunde hos Dansk Industri- og skadeservice på Fyn og i Jylland, hvor vi skal varetage akutte skader hos deres forsikringstagere.
Vi har frem til opstarten haft en rigtig god dialog med Tryg om vores fremtidige samarbejde og strukturen heraf. Den gode forberedelse har båret frugt og vi har oplevet en uproblematisk opstart.
Vi har nu været i gang i 3 måneder og der er allerede gensidig begejstring fra begge parter. Vi ser frem til at forsætte det gode samarbejde.
[Juni 2022]
Her ses Susanne og Michael med de stolte vindere af det danske mesterskab.
Midtfyns Totalservice er stolte over at være personlig sponsor for 3 af de bærende kræfter på holdet, nemlig Simon Pytlick, Kasper Kildelund og den islandske målmand Viktor Gísli Hallgrímsson.
[April 2022]
Fredag den 25. marts 2022 var der rejsegilde på det nye billetkontor på Odense Dyrskueplads. Ved rejsegildet deltog blandt andet medarbejdere og bestyrelse fra Dyrskueforeningen, taksatorer fra Tryg og medarbejdere fra Midtfyns Totalservice og vores underleverandører.
Dagen blev fejret med den obligatoriske pølsevogn og med flotte taler fra formand for Dyrskueforeningen Torben Povlsen og arkitekt Ivan Nielsen fra Ivan Nielsen Tegnestue.
I sommeren 2022 indvies den nye hovedindgang med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.
[Marts 2022]
Vores håndværkerleder Brian Kej har fra 1. april valgt at søge nye veje i et mindre stressende job. I den forbindelse kan vi med glæde præsentere jer for vores nye team, som fremover vil servicere alle vores trofaste kunder.
Ansvarlig for håndværkerservice bliver fremover Jacob Bindzus.
Jacob har i mange år arbejdet som selvtændig og senest som byggeleder i nogle af de største firmaer på Fyn.
For at sikre endnu bedre service, har vi samtidig ansat en gammel kending, Jeppe Madsen, som formand for vores tømrerafdeling. Jeppe har ligesom Jacob arbejdet som leder ved andre lignende firmaer på Fyn.
I kan fremover træffe dem på følgende mobilnr.:
Afdelingsleder Jacob Bindzus: 28187400
Formand Jeppe Madsen: 25547484
[Marts 2022]
Mandag den 28. juni 2021 brændte billetkontoret på Odense Dyrskueplads. Branden opstod i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse med en ukrudtsbrænder og en stor del af den gamle træbygning brændte ned.
Vi er stolte over at være med til at genopbygge en så ikonisk bygning, som de fleste fynboer sikkert kender. Vi håber at I lægger mærke til den nye træbygning, for eksempel i forbindelse med det årlige dyrskue, hvor den også fremadrettet vil have funktion som billetkontor.
I sommeren 2022 indvies den nye hovedindgang med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.
[Marts 2022]
Vi har netop modtaget vores nye store affugter. Den har samme kapacitet som ca. 33 almindelige affugtere og kan fjerne op til 1.00 liter vand pr. døgn. Den kan nemt transporteres da den er bygget op på en trailer.
Læs mere om affugteren her.
Har det vakt din interesse er du velkommen til at kontakte vores fugtafdeling.
[Januar 2022]
Som et led i styrkelsen af ledelsen i tømrerafdelingen har vi pr. 1. januar ansat Jeppe Madsen som leder af tømrerafdelingen.
Jeppe vil i samarbejde med afdelingslederen varetage tømreropgaver fra start til slut og have ansvaret for kvalitet og at øvrige aftaler overholdes.
Vi er glade for at byde Jeppe velkommen og ser frem til et godt samarbejde.
[Oktober 2021]
Den 24. september bestod vores tømrerlærling, Martin, svendeprøven med ros. Hans svendestykke var en tagkonstruktion med grat.
Martin har været ansat hos os under hele hans uddannelse og vores gode samarbejder fortsætter, da Martin nu er blevet fastansat som tømrersvend.
Stort tillykke til Martin med det flotte resultat.
[September 2021]
Lørdag den 14. august udbrød der en mindre brand i maskinrummet ombord på Ø-færgen, Faaborg III, som sejler mellem Faaborg, Lyø og Avernakø.
Vi blev tilkaldt ved middagstid og brugte den følgende uge, på at rengøre maskinrummet, så udbedring af den berørte motor kunne igangsættes, således færgeforbindelsen kunne genoptages så hurtigt som muligt, så ø-boerne igen kunne komme til og fra fastlandet.
Endnu engang viste vores fantastiske skadesservicemedarbejdere stort arrangment og fleksibilitet for at få løst denne vigtige opgave hurtigst muligt.
[August 2021]
Vores medarbejder, Johnny, er netop hjemvendt efter 2 ugers arbejde i Grønland.
Vi var blandt andet bestilt af et dansk firma, som arbejder for Det Grønlandske Selvstyre, til at fjerne et asbestholdigt skur.
Johnny oplevede på turen hvor udfordrende arbejdet kan være i den smukke natur. Han kom frem til de små bygder med både fly, helikopter og på gåben. Samtidig skulle han have al materiel med sig.
Det har være utrolig spændende at få muligheden for at arbejde i Grønland, under nogle helt andre forhold end vi er vant til og vi ser frem mod flere spændende opgaver deroppe.
[Juli 2021]
Onsdag den 7. juli 2021 viste vi EM-fodbold Danmark – England på Slagterigrunden på Fåborg Havn.
Arrangementet var stablet på benene i samarbejde med Fåborg-Midtfyn Kommune.
Der blev vist bold på storskærm for ca. 1.000 af byens borgere, med mulighed for at købe mad og drikke.
Det var en stor glæde for os at bidrage til sådan et fantastisk arrangement for byens borgere og det var utroligt dejligt at se hvor stor opbakning der var.
En stor tak til Fåborg-Midtfyns Kommune for initiativet og for at vi måtte være en del af det.
[Juli 2021]
I disse uger er mange på vej på en velfortjent sommerferie.
Selv om det danske sommervejr ikke har vist sig fra sin bedste side, håber vi på en varm og solrig sommer til alle, uanset om den skal holdes ude eller hjemme.
I kan trygt drage afsted på ferie. Vi holder skansen så længe, for vores motto er som altid ”skader har ikke fast arbejdstid og det har vi heller ikke”. Derfor står vi selvfølgelig klar hele sommeren hvis uheldet skulle være ude.
Alle vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere ønskes en god sommer.
[Juni 2021]
Den 1. juni 2021 bød vi Helle Bonde Povlsen velkommen.
Helle er ansat som regnskabsmedarbejder og kommer fra en lignende stilling i et pengeinstitut.
Vi er glade for at byde Helle velkommen og ser frem til et godt samarbejde.
[Juni 2021]
Endnu engang har vi fået den spændende opgave at servicere de livreddertårne, man ser rundt omkring ved de danske kyster. Det er en opgave der tager os lige fra Skagen til Bornholm.
Det er efterhånden blevet en tradition for os at skyde sommeren i gang, med en smuk tur rundt i hele landet. Som her på billedet ved Hammershus på Bornholm.
Vi er stolte over at vores kunde, Dansk Polyglas, igen har valgt os til denne opgave.
[Maj 2021]
Vi har netop afsluttet en spændende opgave for Assens Fjernvarme.
Der var i forbindelse med reparation af en vindmølle, spildt olie på vindmøllens tårn. I 50 meters højde brugte vi en dag på at rengøre vindmøllen.
Vi er stolte over at blive udvalgt til så speciel en opgave.
Vi fik taget disse flotte billeder på dagen. Se også dronevideo i galleriet her.
[Maj 2021]
Vi har overtaget 52% af Dansk Industri & Skadeservice Sjælland ApS, der, som os selv, er en del af det landsdækkende samarbejde Dansk Industri & Skadeservice (DIS).
Dansk Industri & Skadeservice Sjælland er beliggende i Slagelse, men dækker hele Sjælland. Afdelingen beskæftiger ca. 20 medarbejder og der bliver et tæt samarbejde mellem Dansk Industri & Skadeservice Sjælland ApS og Midtfyns Totalservice A/S både i ressourcer og i kompetencer.
Det er vores forventning at overtagelsen af Dansk Industri & Skadeservice Sjælland vil styrke vores organisation og klæder os endnu bedre på til større opgaver eller opgaver der kræver større specialviden.
Vi ser frem til et styrket og fortsat godt samarbejde med vores kunder.
[Marts 2021]
I dag har vores tømrerlærling, Jens, bestået svendeprøven med ros.
Jens’ svendestykke er en tagkonstruktion med et kelparti og den står nu i virksomheden til skue for hans kollegaer.
Jens har været ansat hos os næsten hele uddannelsesperioden og vores gode samarbejder fortsætter, da Jens nu er blevet fastansat som tømrersvend med uddannelse til formand.
Jens må, på grund af COVID-19 situationen, have den store fejning til gode, men dagen bliver i dag markeret ved en mindre fejring for hans familie.
Stort tillykke til Jens med det flotte resultat.
[Marts 2021]
Om eftermiddagen, fredag den 5. marts, modtog vi et opkald fra vores kunde CIVICA. Grundet den voldsomme stigning i COVID-19 smitte, i Vollsmose, havde de brug for øjeblikkelig assistance til rengøring og desinficering af opgangene, flere gange dagligt over de følgende uger.
Endnu engang viste vores fantastiske medarbejdere vilje, engagement og enorm fleksibilitet, og inden for 2 timer var 10 af vores dygtige skadesmedarbejdere i gang. Arbejdet udføres selvfølgelig med de nødvendige værnemidler og alle de involverende medarbejdere testes dagligt.
Endnu en spændende og samfundsvigtig opgave som vi er meget stolte af at være en del af.
[Februar 2021]
Søndag den 24. januar modtog vi besked om, at der havde været brand i maskinrummet på et skib. Branden var opstået mens skibet lå i tørdok på Søby Værft på Ærø.
Samme eftermiddag blev vores dygtige skadesmedarbejdere testet for corona og tidligt mandag morgen stod de klar til at tage til Ærø. Vores opgave bestod i at rengøre maskinrummet for sod. Det var en omfattende opgave der tog 7 mand 14 dage at udføre.
Endnu en spændende opgave, hvor vores skadesmedarbejdere udviste stort engagement og fleksibilitet.
Det er muligt at se flere billeder fra skibet her.
[Februar 2021]
Vi bliver så stolte når vores kunder taler positivt om os.
Bekymringerne i forbindelse med en brandskade i et køkken blev gjort til skamme og kunden oplevede et gnidningsfrit forløb hvor opgaven blev løst med stor professionalisme og effektivitet.
Artiklen kan læses her.
[Januar 2021]
Den 20. januar byder vi velkommen til Hreinn Ágúst Kristinsson.
Hreinn skal være hos os i 20 ugers virksomhedspraktik i forbindelse med hans uddannelse til bygningskonstruktør.
Hreinn skal i hans praktikperiode assistere vores afdelingsleder for tømrerafdelingen, samt ved vores projekter i Island. Hreinn er islændinge og vi håber at kunne drage nytte af hans viden i den forbindelse.
Vi er glade for at byde Hreinn velkommen og ser frem til et godt samarbejde.
[Januar 2021]
Endnu en spændende opgave er afsluttet og afleveret til kunden til aftalt tid.
Vores dygtige snedkere har brugt december måned på at lave en model til glasfiberstøbning til vores lokale kunde Polyglas.
Det har taget 2 snedkere en måned at lave modellen, der måler 7 meter i diameter og er 1½ meter høj. Tolerancen på modellen er plus/minus 2 millimeter.
Vi er meget stolte over at aflevere opgaven til Polyglas.
[December 2020]
Året er ved at gå på held og vi vil gerne benytte lejligheden til at se tilbage på året der er gået.
Vi startede året med vores nytårskur, hvor temaet var håndbold. Nytårskuren var en stor succes og det var fantastisk at opleve at opbakningen endnu engang var stor.
Årets første måneder bød også på en udvidelse af vores forretning med en slamsuger. Købet var endnu et skridt på vejen til at kunne levere ”one stop shopping” til vores kunder.
I juli 2019 nedbrændte vores haller og februar var måneden hvor de nye haller endelig stod færdige og vi kunne tage dem i brug.
I marts måned var der brand på Møllemarksvej i Odense. 30 lejligheder var berørt og vores arbejde strakte sig over 5 måneder. Det var vores største bygningsbrand til dato.
Den 1. maj kunne vi fejre 15-års jubilæum. Den store fejring udeblev desværre, da COVID-19 situationen ikke tillod en fest. Den store fejring har vi derfor til gode.
I november måned deltog vores islandske afdeling MT Island i et webseminar, hvor vi skulle vise hvordan vi håndterer skimmelopgaver i Danmark. På seminariet deltog den islandske pendant til Statens Byggeforskning Institut samt ca. 30 personer fra afdelingen der administrerer alle Statens Ejendomme på Island. Formålet med mødet var at give vores input til de fremtidige retningslinjer for håndtering af skimmel på Island. Vi var det eneste danske firma der var med og det er vi naturligvis meget stolte over.
Vi har haft vokseværk i løbet af året og pladsen var ved at være for trang på vores kontor. Det er derfor med stor begejstring vi slutter året af med at tage vores tilbygning på 120 kvadratmeter i brug.
Desværre er vi nødsaget til at aflyse vores nytårskur i januar 2021 på grund af COVID-19 situationen. Vi håber på at nytårskuren kan vende stærkt tilbage i 2022.
Året har budt på mange spændende opgaver og vi fortsætter med stor ihærdighed arbejdet efter devisen ”Skader har ikke fast arbejdstid og det har vi heller ikke”. Derfor står vi selvfølgelig også klar hele julen hvis uheldet skulle være ude.
Til slut vil vi benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.
Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med vores kunder i 2021.
[December 2020]
I september måned påbegyndte vi udvidelsen af vores kontor.
Vi har tilføjet 120 kvadratmeter og nu er dagen endelig kommet hvor vi kan tage de nye lokaler i brug. I de nye lokaler kommer vores indehaver, administrationschef og afdelingsledere til at have til huse. I de eksisterende bygninger indretter vi mødelokale og kontor.
Vi glæder os til at tage de nye lokaler i brug og få et hus der fungerer bedre i dagligdagen.
[December 2020]
Den 15. november bød vi Kamilla Egelund velkommen.
Kamilla er ansat i en nyoprettet stilling som administrationschef og får ansvar for alle administrative opgaver på kontoret. Hun skal være med til at løfte vores interne forretningsgange og hjælpe med at modernisere vores processer. Kamilla kommer til at frigive mere tid til indehaver, Michael Nielsen, så han kan koncentrere sig om driften.
Kamilla kommer fra en lignende stilling i ejendomsbranchen.
Vi er glade for at byde Kamilla velkommen og ser frem til et godt samarbejde.
[Marts 2020]
[Februar 2020]
[Februar 2020]
[Januar 2020]
Vi siger tak for en hyggelig eftermiddag.
[Januar 2020]
[November 2019]
Så kom tiden hvor vores Islandske projekt starter for alvor. I starten af november fik vi pakket container med alle nødvendige maskiner, midler og grej. Vi fik dekoreret en bil som sammen med containeren blev sendt til Århus og videre med færge til Island.
I uge 47 tog vi til Island og lavede de sidste forberedelser. Projektleder Arnor er blevet på Island og ugen efter blev bil og container leveret på vores lager deroppe.
Nu skal lageret indrettes, og så er vi klar til at udføre opgaver.
[Oktober 2019]
Så nærmer tiden sig hvor vi er klar til at åbne vores nye afdeling på Island.
I uge 45 afsender vi container med materialer, maskiner og biler.
22. november er vi på plads i vores nye lokaler i Reykjavik.
Vi har på nuværende tidspunkt aftaler med både forsikringsselskaber, boligforeninger og ingeniørvirksomheder om samarbejde.
I den første del af opstarten er det projektleder Arnor Arnorsson der varetager den daglige drift, suppleret med dygtige medarbejdere fra Danmark.
Forud for opstarten er der gået mange måneder med forberedelser, planlægning, møder i Island og praktiske detaljer.
I Island er der store udfordringer inden for skimmelsvamp og skadeservice. Vi har fået utrolig god respons på de møder vi har haft i Island, og derfor er det vores håb og tro at vores kompetencer kan være med til at udvikle markedet og skabe en forretning.
Dette er en stor udfordring for vores virksomhed, men også en spændende mulighed for vores medarbejdere - så vi glæder os til at komme igang.
[September 2019]
Vi har pr. 1. september ansat Mia Bender Kristiansen som ansvarlig for vores økonomi.
Mia kommer fra en stilling hos BDO, hvorfra hun har stor erfaring indenfor økonomi og regnskab.
Vi er glade for at have fået Mia med på holdet og ser frem til et godt samarbejde.
[August 2019]
Onsdag d. 24. juli 2019 startede som en ganske almindelig onsdag. Men omkring middag modtager ejer Michael et opkald om at der er ild i et hjørne af værkstedshallen.
Fra Haarby kunne røgsøglen ses, så det går hurtigt op for ham at det er en større brand der er tale om.
Beredskab kæmper i 6 timer med slukning og det er hurtigt tydeligt at hallen hvor alt vores grej stod, ville brænde ned til jorden.
Kontorerne gik fri, mens en anden hal også blev ramt og sidste hal kun blev røgskadet.
Branden blev opdaget af nogle medarbejdere som sad i kantinen og nød deres middagsmad. Heldigvis kom ingen mennesker til skade i forbindelse med branden.
Allerede mens det brændte begynde vi at bestille materialer og grej, så vores kunder ville blive mindst muligt generet af den omfattende brand.
Link til Fyens.dk kan findes her. Flere billeder kan findes i Galleri.
[August 2019]
Vores indsats og resultater det seneste år har gjort at vi er blevet nomineret til Årets Ejerleder 2019.
Det er vi meget stolte af, det er et stort skulderklap som viser at vores indsats hver dag, bliver bemærket og anerkendt.
Årets Ejerleder drives af PwC, med hjæp fra Nykredit, Finans og Dansk Erhverv. Formålet er at kåre de dygtigste ejerledere, hvor en lokal jury bestående af sidste års vinder, en lokal erhvervsmand og repræsentanter for samarbejdsparntnerne udvælger finalisterne.
Vi var repræsenteret ved kåringen på Nature Energy Park.
[August 2019]
Vi er igen i år så heldige og dygtige at blive nomineret til EY Entrepreneur of the Year 2019.
Vi er meget stolte over at vi har fortsat vores vækst siden sidste år, og derfor er blevet nomineret igen.
Kort om EY Entrepreneur Of The Year
EY Entrepreneur Of The Year er verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, som hylder de bedste vækstskabere i Danmark og globalt.
Formålet med konkurrencen er at motivere, engagere og fremme iværksætterlyst og entrepreneurskab og inspirere morgendagens vækstsuccesser.
[Juni 2019]
Vi har fra 1. juni ansat Arnor M. Arnorsson som projektleder. Arnor skal stå i spidsen for vores nye satsning på Island.
Arnor stammer fra Island, men har boet i Danmark i flere år. Han er uddannet bygningskonstruktør fra Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense.
Arnor's arbejde bliver at få overført vores store viden om bla. indeklima til den kommende afdeling på Island.
Vi forventer at være på plads på Island omkring slutningen af dette år.
[Maj 2019]
En fast kunde igennem flere år, Trioplast Nyborg A/S, har sendt os nogle meget rosende ord omkring den forbedring de har oplevet igennem systemastisk rengøring, leveret af os.
Driftsleder/Operations Manager Refuse Bags, Søren S. Pedersen skriver b.la:
''Efter implementeringen af vores systematiske vedligehold i afdelingen er rengøring fra Midtfyns Totalservice A/S en meget vigtig del af processen.
Dette har haft en særdeles positiv indflydelse på vores KPI-tal, hvor vores produktionsspild er faldet og vores nøgletal er forbedret.''
Vi er stolte over at vores arbejde kan være med til at forbedre produktion og tal, som i dette tilfælde.
[Februar 2019]
Torsdag d. 7. februar havde vi fornøjelsen af at invitere kunder, samarbejdspartnere og venner af huset til nytårskur på vores adresse i Broby.
Arrangementet var tænkt som noget andet end et traditionelt julemøde/frokost.
Eftermiddagen bød på tapas, lidt drikkelse, god snak samt to spændende oplæg.
Det første oplæg stod en god ven af huset, Tobias Kolhorn, for. Han har tidligere været på Sirius-patruljen, og fortalte om de 24 måneder han var afsted med patruljen.
Det andet oplæg stod en anden god ven af huset for, Brian Holm. Han fortalte om livet som cykelrytter og sportsdirektør samt et par sjove historier fra gamle dage.
Midtfyns Totalservice A/S siger tak for en god dag.
[September 2018]
Vi er stolte af at blive nomineret til EY Entrepreneur Of The Year 2018.
EY Entrepreneur Of The Year er verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence som hylder de personer som opbygger og driver succesfulde, ekspanderende og dynamiske virksomheder.
Det er revisionsvirksomheden Ernst & Young der står bag kåringen, som i mere end 20 år har sat fokus på mennesker som skaber arbejdspladser, velstand og innovative koncepter til markedet.
I dette års konkurrence er der 137 virksomheder der opfylder kravene, og 23 er udvalgt til at dyste om prisen i Region Fyn. Vi er blandt de 23, og det er vi stolte af.
Fyens.dk har lavet en artikel om de 23 virksomheder. Artiklen kan læses her.
[Juni 2018]
I bestræbelser på at kunne håndtere endnu flere former for skadelige stoffer, end skimmelsvamp, PCB, bly og asbest, som vi allerede håndterer, har vi nu udvidet kompetencefeltet til også at kunne løse radonproblemer.
I slutningen af maj gennemførte Midtfyns Totalservice A/S efteruddannelse i radonrenovering.
Efteruddannelsen foregik ved Teknologisk Institut i Århus. Efteruddannelsen udbydes af Teknologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut. Midtfyns Totalservice A/S kan nu både måle, rådgive og udføre radonrenoveringer for private såvel som offentlige institutioner.
Radon er især udbredt på Fyn, så kontakt os hvis du har mistanke om radon problemer eller bare vil høre mere om det.
[Juni 2018]
Vi har netop færdiggjort vores del af en opgave, som bestod i at renovere 5 familieværelser og en suite på Hotel Odense, for Odense Sport & Event.
Odense Sport & Event skriver på Linkedin:
''Det er med stolthed at vi i dag har taget vores 5 spritnye familieværelser og suite i brug på Hotel Odense. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vores fantastiske samarbejdspartnere har udvist stor samarbejdsvilje i en presset tidsplan. Stor tak til Zederkof A/S, Midtfyns Totalservice A/S, Linde EL A/S, Malergruppen Boris Christensen og Nordfyns Gulve.
Vi glæder os i dén grad til at vise det færdige resultat frem - følg med her i kanalen i den nærmeste fremtid, eller endnu bedre aflæg Hotel Odense et besøg og se alle vores indbydende muligheder.''
Midtfyns Totalservice A/S siger tak for samarbejdet og ønsker Hotel Odense stort tillykke med de nye værelser.
[Maj 2018]
På en varm torsdag sidst i maj lykkedes det GOG at vinde DM-bronze. GOG tabte desværre semifinalekampene mod Skjern Håndbold, og måtte således ud og kæmpe om bronzemedaljerne mod Aalborg Håndbold.
På billedet ses ejer Michael Nielsen sammen med en af GOG's store profiler, Torsten Laen. Midtfyns Totalservice A/S har de sidste par sæsoner været personlig sponsor for Torsten.
Torsten stoppede sin aktive karriere efter den afgørende bronzekamp. Alle i Midtfyns Totalservice A/S siger tak for de mange oplevelser.
[April 2018]
Vi er glade for at kunne meddele at vi pr. 1. april 2018 har ansat Brian Kej som afdelingsleder for vores håndværkerservice.
Vi har i længere periode haft ønske om at udvide ledergruppen i Midtfyns Totalservice og med ansættelsen af Brian Kej har vi tilknyttet en erfaren og motiveret leder med stor håndværksfaglig kompetence.
Vi har samtidig ansat alle 10 tømrersvende fra Brians tidligere virksomhed, der har indstillet aktiviteterne.
Midtfyns Totalservice A/S har hermed øget antallet af håndværkere til 27, fordelt med 17 tømrere, 8 malere og 2 murere.
Med udvidelse af vores håndværkerservice vil vi i fremtiden i højere grad fokusere på at udføre ''almindeligt'' håndværkerarbejde hos private, kommuner såvel som hos virksomheder.
I sammenhæng kan nævnes at vi i øjeblikket er igang med ombygning af 1400 m2 lagerhal til kontorer og mødelokaler. Opgaven er indtil nu den største eksterne håndværkeropgave vi har udført.
[December 2017]
I december fik ejer og daglig leder Michael Nielsen en snak med Fyens Stiftstidende om hvordan det går virksomheden, på baggrund af det nyligt offentliggjorte årsregnskab for 2016/2017.
Du kan læse artiklen ved at klikke på linket her.
[December 2017]
Vi har netop afsluttet en større ombygning af køkkenet i Kirkens Korshærs nye varmestue i Svendborg.
Og hvad giver man i gave til en varmestue til byens trængende?
Vi var godt klar over at det hverken skulle være rødvin eller special-øl, så derfor hyrede vi Nalle and His Crazy Ivans til at give en intimkoncert for varmestuens brugere.
Vi vil gerne ønske tillykke til Kirkens Korshær med de nye lokaler.
[September 2017]
Vi er stolte over at være sponsor for det gamle træskib Haabet, som igen har fundet tilbage til sin gamle havn i Faaborg. Skibet er oprindelig bygget i Faaborg på Rasmus Møllers Værft i det herrens år 1898.
Formålet med at støtte Haabet og Træskibsforeningen Faaborg er, at vi synes det er vigtigt at bevare de gamle træskibe, som er så stor en del af vores kulturarv. Uden de gamle træskibe og deres historie, så verden nok anderledes ud og ikke mindst Sydfyn.
Vi glæder os til at komme på togt med det gamle skib og håber med vores sponsorat, at vi kan være med til at bevare skibet og dermed glæde Faaborgs borgere og andre med lyst til frisk sejlads i det Sydfynske Øhav.
[Juli 2017]
I uge 26 bliver der hvert år afholdt håndboldskole i Nuuk. I år var Midtfyns Totalservice sponsor for al beklædning til de 80 håbefulde børn i alderen 4-16 år.
Instruktørerne var alle erfarne håndboldspillere og trænere, nemlig den tidligere GOG-profil Aku Kreutzmann, Kamilla Kristensen tidligere landsholdsspiller og nuværende spiller i Odense Håndbold og ikke mindst primus motor for håndboldskolen og tidligere GOG træner Jakob Larsen.
Vi i Midtfyns Totalservice er stolte over at bidrage til udvikling af håndboldspillet helt deroppe i nord. Det var en sand fornøjelse at se børnenes glæde og gåpåmod. Også på sidelinjen blev der lagt mange frivillige kræfter i arrangementet, hvor der ud over sportstøj og bolde, blev sørget for bespisning af de mange glade børn.
På turen deltog ejerne Michael og Susanne, som samtidig brugte besøget i Grønland til at mødes med repræsentanter fra Selvstyret, Nuuk kommune og Grønlands største boligforening. Møderne skulle afdække omfanget af de store indeklima-problemer, som man kæmper med i Grønland. Der blev skabt mange kontakter og det er vores håb at vi på en eller anden måde kan bidrage med vores store erfaring indenfor skimmelbehandling og indeklimaproblemer.
Så alt i alt en super tur, som skabte mange gode forbindelser. Hvem ved om Midtfyns Totalservice på et tidspunkt er at finde i det grønlandske.
[August 2016]
Bladt Industries har rekvireret os til at rengøre og klargøre 41 store vindmøllefundamenter, som står på Lindø Industripark. Arbejdet vil løbe frem til midt i oktober og foregår fra lift i 65 m. højde. I øjeblikket har vi 16 mand på opgaven.
Vi er stolte over endnu en gang at være med i et stort og meget omtalt projekt og det viser også at nogle af Danmarks største virksomheder har fået øjnene op for at vi kan løse og håndtere store opgaver som denne.
[Marts 2016]
Midtfyns Totalservice er blevet kåret til årets virksomhed i Faaborg Midtfyn kommune.
Prisen bliver tildelt på baggrund af indstilling fra øvrige virksomheder i Faaborg Midtfyn kommune og bestyrelsen for Faaborg Midtfyn Erhvervsråd.
Vi er meget stolte over at få tildelt prisen, især fordi den er indstillet af andre virksomheder.
Læs artiklen fra Fyens Stiftstidende her
[April 2015]
Midtfyns Totalservice har pr. 1. april 2015 overtaget Ole Olesen Entreprenør ApS, tidligere hjemmehørende i Odense.
Ole Olesen Entreprenør ApS udfører alle former for entreprenørarbejde samt belægningsarbejde og er samtidig autoriseret kloakfirma.Jeg ser det som en markant styrkelse af vores i forvejen brede vifte af services, udtaler Michael Nielsen.
Ole Olesen Entreprenør ApS flytter til Broby, så vi er samlet og kan udnytte synergien bedst muligt.
Er der spørgsmål eller ønskes der et uforpligtende tilbud, så kontakt kloakmester Benny Christensen eller indehaver Michael Nielsen på tlf. 62631788
[December 2014]
For at fastholde fremgangen i firmaet har vi pr. 1/11-2014 udvidet bestyrelsen med 2 kompetente personer: Carsten Thygesen, som bl.a. er bestyrelsesformand i Skjern Håndbold. Carsten er hentet ind for at styrke firmaets vækstplan og lægge strategi for de kommende år.
Arne Buch, direktør i HC Odense, vil med sin store salgserfaring være en vigtig sparringspartner på salgs- og markedsføringssiden.
Foruden de nævnte personer, sidder følgende i bestyrelsen: Søren Kähler (bestyrelsesformand), Jan Pytlick og Martin W. Nielsen
[Januar 2014]
Samtidig sammenlægges vores afdeling i Herlev med RF-Skadeservice og navnet ændres til Dansk Industri & Skadeservice Sjælland.
Vi vil fortsat have afdelinger begge steder, men administrationen placeres i Slagelse og den daglige drift varetages af den tidligere ejer af RF-Skadeservice, René Falk.
Opkøbet skal ses som en markant styrkelse af vores opgaver på Sjælland og i væres bestræbelser på at være repræsenteret i hele landet.
[December 2013]
Poul Erik Fugl er ansat som teamleder og skal støtte op om styringen af vores arbejde med rengøring/renovering af brandskader.
Poul Erik Fugl har været i branchen i 20 år og har dermed stor erfaring indenfor skadeservice.
[November 2013]
Vi havde 15 medarbejdere med i Århus, hvor de første containere blev losset.
Skibet er nu sejlet til det tidligere Lindø Værft, hvor arbejdet fortsætter. Skibet forventes at være tømt i starten af januar måned.
Vi er meget stolte over at være med i sådan en stor opgave sammen med en af verdens førende virksomheder inden for håndtering af farlige og giftige stoffer og vi håber at denne opgave kan være med til at åbne muligheder i fremtiden.
[Oktober 2013]
Vi havde en forrygende dag med mange gæster og i stedet for gaver, havde vi ønsket donationer til La Flamme Rouge.
Dette resulterede i at vi modtog over 22.000,-, som vi efterfølgende rundede op til 30.000,-
På billedet ses Brian Holm fra La Flamme Rouge og Michael Nielsen, som overrækker gavechecken.
Brian Holm er idémanden bag La Flamme Rouge, som er en organisation der samler penge ind til bl.a. at hjælpe børn, der har mistet en forælder pga. kræft.
Vi er meget stolte over at være med til at samle penge ind til så godt et projekt og opfordrer samtidig alle til at gøre det samme.
[Januar 2013]
Midtfyns Totalservice A/S får overdraget FH Maling & Bygningsrenovering.
Vi er glade for at kunne informere om, at vi overtager aktiviteterne fra vores gode samarbejdspartner FH Maling & Bygningsrenovering pr. 1. januar 2013.
Vi har gennem de seneste 7 år haft et rigtig godt samarbejde med Flemming Hansen og hans personale. Det er en stor glæde for os at aftalen indebærer,
at FH Maling & Bygningsrenovering fortsætter med uændret navn, og med Flemming Hansen som daglig leder for den samme dygtige stab af medarbejdere.
Beslutningen om at benytte den opståede mulighed er vigtig for os i udviklingen af vores forretningsplatform.
Overdragelsen af FH Maling & Bygningsrenovering gør os nu i stand til i endnu højere grad at yde en ”one stop shopping” service.
Vores fremtidige koncept betyder at vi har kompetente medarbejdere, der kan håndtere alle opgaver fra skaden opstår og til den er udbedret.
Der vil blive inviteret til overdragelsesreception og indvielse af nye lokaler i april måned 2013.
Se vedhæftede dokument - klik her
[Oktober 2012]
Midtfyns Totalservice har forlænget sponsoraftalen med GOG 2010 og er samtidig blevet personlig sponsor for spillende direktør Kasper Jørgensen, nyindkøbte Snorri Gudjonsson fra AG København samt trænerbænken, som består af Jacob Larsen og Johnny Hvid Sunesen.
Alle ses på foto fra pressemøde d. 1/10-12.
Vi er stolte af at være med til at få GOG tilbage til toppen af dansk håndbold og ser sponsoratet som en del af vores kundepleje og mulighed for at møde nye kunder.
[Marts 2012]
Vi skal de næste 3 måneder rengøre og servicere 90 fadølsvogne for Carlsberg. De skal gøres klar til sommerens mange koncerter og festivaller. Vi er stolte over at kunne magte så stor en opgave for en af verdens største leverandører af øl.
I samme forbindelse har vi ansat 3 nye medarbejdere til at stå for rengøring og klargøring.
De første vogne ruller ud fra værkstedet lørdag d. 17. marts.
[December 2011]
Fra 1. jan. 2012 bliver Midtfyns Totalservice forhandler af stationære affugtningsanlæg fra Munters. Munters er verdensførende indenfor udvikling og salg af affugtningsmaskiner.
Salget er tilrettet til private kunder, som har problemer med fugtige rum – f.eks. krybekældre.
Vi har inden for de sidste 3 år monteret mere end 155 anlæg rundt i landet for bl.a. skoler, plejehjem og private boligudlejere. Alle med gode resultater.
[November 2011]
Midtfyns Totalservicer giver hånd på nyt samarbejde. Vi støtter" La Flamme Rouge" økonomisk og hjælper dermed børn der mister forældre pga. kræft. Formålet med La Flamme Rouge projektet er at sikre ansvarlig voksenhjælp til børn i sorg samt forsøde tilværelsen for børn, der har mistet en forælder.
[August 2011]
Det regner voldsomt og MIdtfyns Totalservice modtager den 28. og 29. over 100 vandskader. Alle mand indkaldes for at begrænse skaderne.
Vi har problemer med at skaffe affugtere nok, idet mange af vores maskiner er udlånt til afdelingen i Herlev. Det meste af København blev jo ramt af skybrud i starten af juli måned.
Nu, ca. 3 uger efter, er vi ved at have styr på opgaverne og mangler nu kun fugtmåling og reetablering.
[Sommeren 2011]
Midtfyns Totalservice har tilknyttet den kendte landstræner i kvindehåndbold, Jan Pytlich, til at stå for udvikling af firmaets medarbejdere. Jan står også for coaching af ledelsesteamet og udfordrer medarbejderne med grænseoverskridende øvelser, som gør dem bedre til at takle stressede situationer.
Midtfyns Totalservice's ejer Michael Nielsen udtaler:
"Når vi nu har sat os det mål, at vi vil være den mest attraktive og unikke arbejdsplads i branchen, er vi nødt til at arbejde seriøst med vorees medarbejdere. Det er derfor Jan Pytlich hjælper os"
Jan Pytlich deltager ligeledes i bestyrelsesarbejdet i firmaet, hvor han står for udvikling af medarbejdere og ledelse.
[December 2010]
I vores daglige drift har vi i mange tilfælde stået overfor angreb af skimmelsvamp i konstruktioner med lave krybekældre. I boliger med en lav krybekælder er det meget kompliceret at foretage en skimmelsvamp-sanering uden et større indgreb med at fjerne gulv, efterisolering af gulv på ny mv., som gør det til et økonomisk tungt projekt med genhusning i renoveringsperioden. Desuden er der en række restriktioner udstedt af arbejdstilsynet, der vanskeliggør arbejdet i krybekældre. Med udgangspunkt i dette har vi de sidste 1½ år arbejdet på at udvikle et fornuftigt alternativ, som kan spare folk for rigtig mange penge.
Det var vigtigt for os at kunne garantere en opretholdelse af et sundt indeklima, så derfor fik vi Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) til at teste vores anlæg. Med godkendelsen fra SBi kan vi nu tilbyde et anlæg, der kombinerer affugtning, ventilation og undertrykdannelse for at bekæmpe skimmelsvampen samt den giftige luftart radons indtrængen til boligen. Løsningen er allerede installeret i adskillelige boliger, hvor anlægget fjerner al sundhedsskadelig luftforurening.
Kontakt os på tlf.nr. 6263 1788 for yderligere informationer.
[November 2010]
Efter opfordring fra flere af vores gode kunder har vi pr. 1.10.2010 overtaget malerfirmaet Helle Knudsen, Munkebo.
Helle fortsætter som daglig leder og vil sammen med 2 svende og de øvrige skadeservicemedarbejdere servicere såvel nuværende som nye kunder med kvalitetshåndværk til fornuftige priser.
Kontakt Helle Knudsen eller indehaver Michael Nielsen for yderligere information.
Midtfyns Totalservice er blevet certificeret til at udføre Biorid-behandling af fugtige overflader. Se mere på www.kefainternational.dk
Kontakt os for nærmere oplysninger og løsningsforslag.
[November 2010]
Vi har haft travlt det sidste stykke tid. Der har været flere opgaver med skimmelsvamp-sanering og akut skadeservice, hvor vores assistance har været efterspurgt. En af disse opgaver gjorde sig særlig bemærket ved at blive vist på TV2/Fyn den 14 november 2010. En brand havde ødelagt dele af et hus i Ølsted, og her rykkede Midtfyns Totalservice hurtigt ud.
[August 2010]
Midtfyns Totalservice var i midten af August 2010 ude til en lang række vandskader i forbindelse med de store regnskyl, der hærgede Danmark i denne periode. Vores erfarne medarbejdere leverede en kæmpe indsats i en yderst presset situation for vores kunder over hele landet. Affugtning af kælder og andet materiel samt udbedringer af skaderne har nu fundet sted på en hurtig og effektiv vis. På denne måde er alle skader begrænset til et absolut minimum og risikoen for skimmelsvamp er dermed afværget.
Vi takker alle vore kunder for deres tillid til Midtfyns Totalservice, samt vores medarbejdere for et veludført stykke arbejde.
[Juni 2010]
Skimmelsvamp skaber dårligt indeklima. Nu er det muligt at lave din egen test, som vi sender til undersøgelse på laboratorium. Du har svaret allerede inden for 10 dage.
Kun kr. 950,- ekskl. moms. Læs mere her
[April 2009]
Vi har sammen med 2 andre selskaber opkøbt det konkursramte Dansk Industri- og Skadeservice, hvilket medfører, at vi i fremtiden vil markedsføre os under dette navn. Se mere klik her
MIDTFYNS TOTALSERVICE A/S | INDUSTRIVEJ 13 | NR. BROBY | 5672 BROBY | TLF. 6263 1788 | CVR 30070674